Mibau Stema Group

Bæredygtig produktion fra brud til byggeri

Vi er en virksomhed, der arbejder for at hjælpe samfundet med at bygge de løsninger, der får verden til at hænge sammen og bevæge sig fremad. Uanset om det handler om infrastruktur, kystsikring eller offshore-projekter, er vores produkter med til at lægge fundamentet for en bedre fremtid. Bæredygtighed i produktionen af tilslagsmaterialer er helt centralt i alt, hvad vi gør.

Som en af Nordeuropas førende leverandører af mineralbaserede byggematerialer er vi helt bogstaveligt forankret i naturen. Omgivelserne og ansvaret for at passe på dem for fremtidige generationer, minder os hver dag om, hvor vigtigt det er at tænke bæredygtighed ind i alt fra produktion og transport til byggeri.

Vi tager ansvar

Listen over vores bæredygtighedstiltag er lang – og vokser stadig.

Alle vores produkter udvindes, behandles og transporteres med maksimal ressourceeffektivitet og C02-reducerende procedurer fra stenbrud til kunde.

Alle vores aktiviteter er certificerede og lever op til internationale standarder.

Vores brud har været drevet af 100 % vandkraft siden begyndelsen af 1980’erne, og CO₂-udledningen på vores produk­tionssteder er reduceret med 20 % pr. ton over de seneste ti år.

Vi skruer også op for bæredyg­tigheden i transporten af til­slags­materialer. Siden 2020 har vi reduceret CO₂-udledningen fra skibstransport med 15 % pr. ton, og vi investerer fortsat i emissionsfrie køretøjer.

Vi arbejder også aktivt for at fremme FN’s verdensmål, der har til formål at øge bæredygtighed, muligheder og lighed for alle.

Vores løfte for fremtiden

Men der er altid mere, vi kan gøre og derfor sætter vi løbende nye mål for bæredygtighed. Uanset om det handler om at investere i den nyeste energi- og ressourcebesparende teknologi eller at styrke den cirkulære økonomi, er vi hos Mibau Stema Group stolte af at spille en aktiv rolle i at forsyne verden med en bæredygtig forsyningskæde af tilslagsmaterialer.

Byggesten til en bæredygtig fremtid

Uden sand og tilslagsmaterialer ville vores bymiljø, som vi kender det i dag, ikke eksistere. Som uundværlige byggesten for menneskelig udvikling indgår de i alt fra byggeri og vejanlæg til fundamentet for vedvarende energiprojekter. Netop fordi behovet er så stort, er det afgørende, at udvinding og forarbejdning sker ansvarligt og bæredygtigt. Derfor har vi indført nogle af de strengeste bæredygtighedstiltag på vores tre norske brud med hård sten. Vi tilbyder lavemissionsløsninger og investerer i energi- og ressourcebesparende forskning og udvikling – samtidig med at vi engagerer os aktivt i relevante udvalg og brancheforeninger.

Vi leverer ikke bare produkter skabt af naturen. Vi tager også ansvar for at beskytte den. Derfor har vi fokus på at udvinde tilslagsmaterialer med så lav miljøpåvirkning som muligt og samtidig spare på både energi og ressourcer. Det er en del af vores løfte om at tage ansvar og tilbyde vores kunder en bæredygtig forsyningskæde hele vejen fra brud til byggeri.